Alle priser er incl. moms og
excl. forsendelsesomkostninger. 

Bøgernes vejledende løsninger er tilgængelige for alle mod betaling.

Ekspeditionsarbejdet lettes betydeligt, hvis EAN-nummeret oplyses ved bestilling.

Erhvervsøkonomi HG - Niveau E D C

Nr. 032


Erhvervsøkonomi HG
Niveau E D C

2. Udg.

Af Knud Erik Bang, Anker Jacobsen, Marianne Poulsen, Gitte Størup, Jørgen Waarst

Erhvervsøkonomi niveau E, D og C 2. udgave er udarbejdet efter fagplanen fra 2004. Til brug for undervisningen i Erhvervsøkonomi niveau E, D og C foreligger der følgende materialer:

  • lærebog
  • opgavesamling
  • vejledende løsninger
  • website

Niveau E
Lærebogen indledes med en grundlæggende beskrivelse af virksomhedsbegrebet, herunder virksomhedstyper, ejerformer, interessegrupper, organisationsprincipper samt idé og mål.

Herefter foretages der en grundig gennemgang af, hvordan man registrerer de økonomiske hændelser, der forekommer ved en virksomheds etablering og drift. Med dette som udgangspunkt vises det, hvordan man udarbejder årsregnskabet i henholdsvis handels- og servicevirksomheder.

Endelig behandles virksomhedens budgetlægning, hvor hovedvægten lægges på udarbejdelse af et resultatbudget og et likviditetsbudget.

Niveau D
Her videreføres gennemgangen af virksomhedens registreringer samt opstilling af årsregnskabet. Der foretages endvidere en beskrivelse af økonomimodulet i et edb-baseret økonomisystem.

Endelig behandles virksomhedens miljøforhold samt arbejdsdelingen mellem afdelinger og medarbejdere i en virksomhed.

Niveau C
Efter en gennemgang af begrebet periodisering behandles registrering og opstilling af et årsregnskab i en produktionsvirksomhed. Endvidere vises det, hvordan man i et edbbaseret økonomisystem kan integrere løsningen af forskellige økonomiopgaver. Virksomhedens indtægter og omkostninger gennemgås bl.a. som et grundlag for en beskrivelse af virksomhedens indtjeningsevne.

Efter en gennemgang af kalkulationsbegrebet vises det, hvordan der for det enkelte produkt kan udarbejdes beregninger, som kan anvendes som grundlag for virksomhedens valg af afsætningsalternativ.

Endelig foretages der en kort beskrivelse af forskellige lønformer samt en analyse af virksomhedens udnyttelse af dens personaleressourcer.

Website/Den virksomhedsøkonomiske portal
Der er til lærebogen knyttet et website, der indeholder Excel-regneark, PowerPoint-præsentationer samt Interaktive objekter. Alle bogens talbaserede eksempler er f.eks. illustreret i regneark, mange af bogens figurer er vist i PowerPoint, og der er mange interaktive sekvenser og øvelser, der supplerer og understøtter lærebogens beskrivelser.

Opgavesamlingen indeholder et bredt udvalg af opgaver, der dækker lærebogens mange emner. En del af disse opgaver er baseret på, at de løses i et regneark. Der er ligeledes til opgavesamlingen knyttet et website, der indeholder datafiler m.v. til regnearksopgaverne. På dette website findes endvidere de vejledende løsninger, der dog ikke er tilgængelige for eleverne.

Endelig indeholder websiten interaktive vejledninger til Axapta og Excel, og den indeholder en række opgaver, der skal løses ved brug af Axapta.

Erhvervsøkonomi Niv. E D C
2. udg., 384 sider, ISBN-nr. 87-7414-803-6

 

Erhvervsøkonomi HG - Niveau E D C
Kr. 313,00

Tilbage