Nr. 182
LOOKING AT SCOTLAND - Tips for Teachers
Af Birte Appelqvist · Bente Lidang
---
Dette er vejledningen til lærerens brug - Tips for Teachers.
Teoribogen til denne lærervejledning præsenterer "det nye" Skotland, befriet for fåreflokke og
sækkepiber. Gennem noveller, drama og digte præsenteres et moderne,
sammensat samfund, der har sin helt egen litterære stemme.
De litterære tekster suppleres med artikler om unge, men også om
historien, samfundet, politikken og økonomien i Skotland, som i disse år
er ved at vænne sig til at have sit eget parlament og have mere
selvbestemmelse inden for Storbritannien end nogensinde før. Looking at
Scotland behandler endvidere to skotske ikoner: whisky og tweed, der
inddrages i bogen gennem specifikke hjemmesider.
Teksterne er forsynet med tekstnære opgaver og de suppleres med
relevante links, forfatterportrætter, oplysninger om skotsk film og
musik, samt et omfattende opgaveafsnit, der giver udførlige ideer til
mange forskellige slags mundtlige og skriftlige opgaver, ligesom der er ideer til "den gode time".
LOOKING AT SCOTLAND kan indgå som kernestof, idet man kan bruge
Skotland som et eksempel på en region i Storbritannien, eller den kan
bruges som supplerende stof i forbindelse med læsning af en grundbog om
Storbritannien. Bogen kan endvidere indgå i det faglige samarbejde med
en række fag under gymnasiereformen: andre sprogfag, dansk, samfundsfag
og historie.
LOOKING AT SCOTLAND er rettet mod engelskundervisningen i alle de gymnasiale uddannelser, fortrinsvis til uddannelsernes 1. og 2. år.
LOOKING AT SCOTLAND - Tips for Teachers
1. udg. • 14 sider • ISBN-nr. 978-87-7414-876-0
---
Denne lærervejledning er udarbejdet til følgende teoribog:
LOOKING AT SCOTLAND
1. udg. • 179 sider • ISBN-nr. 978-87-7414-875-3